Børn lærer om penge, uanset om vi voksne har tænkt os at lære dem det eller ej. De ser, hvordan vi betaler, hvad vi taler om ved middagsbordet, og hvordan vi reagerer, når noget er for dyrt. Spørgsmålet er bare, om de lærer det tilfældigt – eller om vi giver dem nogle gode vaner med på vejen. Det kræver hverken regneark eller lange foredrag. Det kræver små, gentagne oplevelser i hverdagen.
Hvorfor det er vigtigt
Penge er blevet usynlige. Når alt betales med telefon eller kort, er det svært for et barn at forstå, at pengene faktisk slipper op. Børn, der tidligt får lov at øve sig med små beløb, får nemmere ved at:
- forstå, at penge er begrænsede, og at man må vælge
- vente og spare op til noget
- skelne mellem behov og ønsker
- sige nej til køb, de ikke har råd til – også som voksne
Idéer efter alder
3–6 år: penge er noget, man bytter med
- Lad barnet betale i butikken med kontanter, når det er muligt, og få byttepengene tilbage.
- Sparegris eller glaskrukke – i et glas kan barnet se pengene vokse.
- Leg butik derhjemme med rigtige mønter.
- Tal højt om valg: "Vi kan købe is i dag eller spare til zoo på lørdag."
7–10 år: lommepenge og små mål
- Faste lommepenge – et lille, fast beløb, der kommer på en fast dag. Det vigtigste er ikke størrelsen, men forudsigeligheden.
- Tre krukker: én til at bruge, én til at spare og én til at give eller dele. Barnet bestemmer fordelingen sammen med jer.
- Et konkret sparemål – fx et spil eller et stykke legetøj. Tegn et "sparetermometer" på et stykke papir og farv det, efterhånden som pengene kommer ind.
- Lad barnet lave fejl. Brugte barnet alle pengene på slik og fortryder det bagefter, er det en billig og værdifuld lektion.
11–14 år: kort, konto og overblik
- Egen konto og evt. betalingskort til børn med forældrekontrol. Se kontoen sammen og tal om, hvad pengene gik til.
- Større ansvar – fx et fast beløb til tøj eller fritid, som barnet selv skal få til at række en måned.
- Tal om reklamer og køb i spil og apps. Hvordan er de lavet til at få os til at bruge penge?
- Første fritidsjob – mange unge får mulighed for at tjene egne penge med fx avisruter, babysitning eller fritidsjob, når de har alderen til det.
15–18 år: budget og virkelighed
- Lav et rigtigt budget sammen for en måned: mobil, transport, tøj, fritid.
- Vis husstandens faste udgifter – ikke for at bekymre, men for at give et indtryk af, hvad husleje, el og mad koster.
- Tal om lån og kredit. Hvad betyder renter? Hvorfor kan "køb nu, betal senere" blive dyrt?
- Skat og lønseddel – når den første løn kommer, så kig på lønsedlen sammen.
Opsparing til børn
Mange forældre sparer op til deres børn, fx via en børneopsparing eller en almindelig opsparingskonto. En børneopsparing har særlige regler for blandt andet hvor meget, der må indbetales, og hvornår pengene kan hæves. Spørg dit pengeinstitut og læs reglerne, før du vælger. IKB anbefaler ikke bestemte banker eller produkter.
Lige så vigtigt som beløbet er det, at barnet forstår, at opsparingen findes, og hvorfor den er der.
Vær et godt eksempel
Børn kopierer det, vi gør, mere end det, vi siger. Nogle små vaner, der smitter:
- Tænk højt, når du sammenligner priser eller vælger ikke at købe noget.
- Vis glæden ved at vente – fx når familien sparer op til en ferie.
- Tal roligt om penge. Pengebekymringer skal børn ikke bære, men det er sundt at vide, at familien træffer valg.
Kort sagt
Start tidligt med små beløb, giv lommepenge med faste rammer, og lad barnet øve sig – også i at lave fejl. Tilpas ansvaret til alderen, og vær selv et godt eksempel. Familiens egen økonomi får du styr på med et budget og en nødopsparing, og december bliver lettere med vores guide til at spare på julen.