Vaskemaskinen står af, bilen skal have nye bremser, eller du bliver syg og mister indtægt i en periode. Det uventede sker for alle – spørgsmålet er bare, om det ender på kreditkortet eller betales af en buffer, du har lagt til side. En nødopsparing er ikke spændende, men den er det fundament, alt andet i privatøkonomien bygger på.
Hvad er en nødopsparing?
En nødopsparing er penge, du har stående let tilgængeligt og adskilt fra din daglige konto, udelukkende til uforudsete udgifter eller tab af indtægt. Den er ikke til ferie, nyt tv eller julegaver – det er der andre opsparinger til.
Den har tre opgaver:
- at betale uforudsete regninger uden lån
- at give ro, hvis indtægten falder i en periode
- at forhindre, at en lille krise vokser til gæld med renter og gebyrer
Hvor stor skal den være?
Der findes ikke ét rigtigt tal, men disse tommelfingerregler bruges ofte:
| Niveau | Størrelse | Passer til |
|---|---|---|
| Startbuffer | 5.000–10.000 kr. | Første mål – dækker de fleste mindre uheld |
| Grundbuffer | 1–3 måneders faste udgifter | De fleste lønmodtagere med fast job |
| Udvidet buffer | 3–6 måneders faste udgifter | Selvstændige, svingende indtægt, enlige forsørgere, husejere |
Bemærk, at det er måneders udgifter, ikke måneders løn. Har du styr på dit budget, ved du præcis, hvad en måned koster.
Overvej også, hvad der er realistisk at gå i stykker hos netop dig. Har du bil og hus, er der flere ting, der kan koste mange penge pludseligt. Er du medlem af en a-kasse, kan dagpenge dække en del af indtægten ved ledighed – men typisk ikke det hele og ikke med det samme.
Sådan bygger du den op
1. Start med et lille mål
5.000 kr. lyder overskueligt. Når det mål er nået, er der allerede en mærkbar tryghed – og motivation til at fortsætte.
2. Gør det automatisk
Opret en fast overførsel til opsparingskontoen på lønningsdagen. Hellere 300 kr., der flyttes hver måned, end 2.000 kr., der aldrig bliver flyttet.
3. Brug "fundne" penge
- overskydende skat
- feriepenge eller bonus (eller en del af dem)
- penge fra salg af ting, du ikke bruger
- besparelser fra et abonnementstjek – flyt beløbet til opsparingen samme dag, som du opsiger
4. Hold den adskilt
Pengene skal stå på en separat konto, som ikke er koblet til dit betalingskort. Det skal være let at hente pengene i en nødsituation, men ikke så let, at de bruges på impulskøb.
Hvor skal pengene stå?
En nødopsparing skal først og fremmest være sikker og tilgængelig. Derfor står den typisk på en almindelig opsparingskonto i en bank. Indskud i danske pengeinstitutter er dækket af Garantiformuen op til et vist beløb pr. person pr. bank – se de præcise regler hos Garantiformuen.
Det kan være fristende at investere bufferen for at få et højere afkast, men så kan den være faldet i værdi præcis den dag, du skal bruge den. IKB giver ikke personlig investeringsrådgivning – tal med en uafhængig rådgiver, hvis du overvejer at investere penge ud over bufferen.
Nødopsparing eller betale gæld af?
Har du dyr forbrugsgæld, er det et rimeligt kompromis først at bygge en lille startbuffer, så du ikke må låne igen ved næste uheld, og derefter bruge ekstra penge på at nedbringe gælden. Når den dyre gæld er væk, kan du bygge bufferen helt op. Er gælden blevet uoverskuelig, så søg gratis hjælp – se gæld og rådgivning.
Når du har brugt af den
Det er det, den er til. Brug den uden dårlig samvittighed – og læg en plan for at fylde den op igen, fx ved midlertidigt at hæve den månedlige overførsel.
Kort sagt
Start med 5.000 kr., byg op til et par måneders faste udgifter, og hold pengene adskilt og tilgængelige. Gør overførslen automatisk og send "fundne" penge samme vej. Læs mere om sparemål og vaner på siden opsparing.