Mange giver op på budgettet, fordi det bliver et regneark med 40 linjer, som ingen orker at vedligeholde. 50/30/20-modellen er det modsatte: tre kasser, én udregning og en tommelfingerregel, du kan huske uden at slå noget op. Den passer ikke perfekt til alle, men den er et rigtig godt sted at starte.
Sådan virker reglen
Du tager det, du får udbetalt efter skat – altså det beløb, der faktisk lander på kontoen – og deler det i tre:
- 50 % til behov: husleje eller boligudgifter, el, vand og varme, forsikringer, mad, transport til arbejde, børnepasning og minimumsbetalinger på gæld.
- 30 % til ønsker: restaurantbesøg, tøj ud over det nødvendige, streaming, hobbyer, ferier og alt det andet, der gør livet sjovere.
- 20 % til fremtiden: opsparing, nødbuffer og ekstra afdrag på gæld ud over minimumsbeløbet.
Pointen er ikke, at tallene er hellige. Pointen er, at du får en målestok: Hvis behovene æder 70 % af lønnen, ved du, at problemet ligger i de faste udgifter – ikke i, at du købte en kop kaffe i tirsdags.
Et regneeksempel
Forestil dig en husstand, der får 30.000 kr. udbetalt om måneden. Så ser fordelingen sådan ud:
| Kasse | Andel | Beløb pr. måned |
|---|---|---|
| Behov | 50 % | 15.000 kr. |
| Ønsker | 30 % | 9.000 kr. |
| Fremtid | 20 % | 6.000 kr. |
Tallene er kun et eksempel. Gør det samme med din egen udbetaling – og husk at tage feriepenge, børnepenge og andre faste indtægter med, hvis de indgår i husholdningen.
Trin for trin: kom i gang på en aften
- Find den reelle indtægt. Kig på de sidste tre lønsedler eller kontoudtog og tag gennemsnittet, hvis lønnen svinger.
- List de faste behov. Gå et år tilbage i netbanken og find alle faste betalinger. Årlige regninger som bilforsikring eller ejendomsskat deles med 12.
- Regn procenten ud. Læg behovene sammen og del med indtægten. Det tal fortæller dig mere end noget andet om din økonomi.
- Flyt fremtids-pengene først. Opret en fast overførsel til en opsparingskonto samme dag, som lønnen kommer. Det, du ikke ser, bruger du sjældnere.
- Lad ønske-kassen være fri. Når de 20 % er flyttet, og regningerne er betalt, må resten bruges uden dårlig samvittighed.
Når 50 % ikke slår til
I større byer kan boligen alene sluge en stor del af lønnen. Så er det helt i orden at køre med for eksempel 60/25/15 i en periode. Det vigtige er, at fremtidskassen ikke står på nul. Selv 5 % er en vane, der kan skrues op senere.
Kig samtidig på de største poster i behovs-kassen. Typisk er det her, de store besparelser gemmer sig:
- Bolig og energi – se vores guide til at spare på boligen.
- Mad – en madplan kan flytte flere hundrede kroner om ugen, se spar på mad.
- Transport – bil, kollektiv trafik eller cykel? Se spar på transport.
- Abonnementer – de små faste træk løber hurtigt op. Lav et abonnementstjek.
Hvad med gæld?
Minimumsbetalinger på lån hører til behovene, fordi de skal betales. Ekstra afdrag hører til fremtids-kassen. Har du dyr forbrugsgæld, kan det give god mening at bruge en stor del af de 20 % på at nedbringe den, før du sparer op ud over en lille buffer. Har du gæld, du ikke kan overskue, så læs gæld og rådgivning – der findes gratis hjælp.
Typiske faldgruber
- At glemme de årlige regninger. De kommer altid på det værste tidspunkt. Lav en budgetkonto, hvor 1/12 af de årlige udgifter går ind hver måned.
- At regne med bruttolønnen. Brug altid det udbetalte beløb.
- At gøre det for kompliceret. Tre kasser er nok. Detaljerne kan komme senere, hvis du får lyst.
- At give op efter en dårlig måned. Et budget er et kompas, ikke en dom. Juster og prøv igen.
Kort sagt
50/30/20 er et pejlemærke, der hurtigt viser, om dine faste udgifter er for høje, og om du får sat noget til side. Start med at regne din egen fordeling ud, flyt opsparingen automatisk på lønningsdagen, og juster procenterne til dit liv. Vil du dykke længere ned, så læs mere på siden om budget og om opsparing.