Et abonnement på 79 kr. om måneden føles ikke af meget. Men fem af dem er knap 400 kr. om måneden – og næsten 4.800 kr. om året. Abonnementer er designet til at være nemme at starte og nemme at glemme. Et grundigt abonnementstjek tager en aften og kan frigøre penge hver eneste måned fremover.
Trin 1: Find alle abonnementer
Abonnementer gemmer sig flere steder, så du skal lede systematisk:
- Kontoudtog for de sidste 12 måneder. Søg efter beløb, der går igen hver måned eller hvert år. Årsabonnementer er nemme at overse.
- Betalingskortet. Mange tjenester trækker direkte på kortet og ikke via Betalingsservice.
- Betalingsservice-oversigten i netbanken.
- App-butikken på telefonen. Både iPhone og Android har en oversigt over aktive abonnementer i indstillingerne.
- Mobilregningen. Nogle tjenester opkræves via teleselskabet.
- Mailen. Søg på ord som "kvittering", "fornyelse", "abonnement" og "prøveperiode".
Skriv alt ind i en simpel liste med navn, pris, hvor ofte det trækkes, og hvem i husstanden der bruger det.
Trin 2: Regn om til årspris
Gang månedsprisen med 12. Tallet bliver ofte større, end man tror, og det gør det lettere at vurdere, om tjenesten er pengene værd. Spørg dig selv: Ville jeg betale hele årsbeløbet i dag, hvis jeg skulle betale det kontant?
Trin 3: Sortér i tre bunker
- Behold – bruges jævnligt og giver reel værdi.
- Nedgradér – bruges, men en billigere pakke eller et familieabonnement kunne gøre det samme.
- Opsig – bruges sjældent eller slet ikke.
Typiske kandidater til opsigelse:
- streamingtjenester, du kun åbner til én bestemt serie
- fitnessmedlemskab, du ikke har brugt i måneder
- apps med premiumfunktioner, du aldrig bruger
- dobbelte tjenester – fx to musiktjenester eller cloud-lagring to steder
- magasiner og bokse med "noget nyt hver måned"
Trin 4: Rotér i stedet for at samle
Du behøver ikke have alle streamingtjenester på én gang. Hav én eller to ad gangen, og skift, når du har set det, du ville. Mange tjenester kan opsiges til udgangen af perioden og genoptages, når der kommer noget nyt.
Trin 5: Opsig rigtigt
- Opsig via den kanal, tjenesten oplyser – ofte under "konto" eller "abonnement".
- Gem kvitteringen for opsigelsen som skærmbillede eller mail.
- Hold øje med kontoen den næste måned for at sikre, at trækket faktisk stopper.
- Fjern eventuelt betalingskortet fra tjenesten bagefter.
Bliver der ved med at blive trukket penge efter en korrekt opsigelse, så kontakt tjenesten skriftligt. Du kan også kontakte din bank om uautoriserede træk på kortet.
Pas på gratis prøveperioder
Prøveperioder overgår ofte automatisk til betalt abonnement. Når du starter en, så sæt en påmindelse i kalenderen et par dage før den udløber – eller opsig med det samme, hvis tjenesten tillader, at du beholder adgangen resten af prøveperioden.
Forsikringer og medlemskaber
Tjekket bør også omfatte de større faste poster, selv om de ikke føles som "abonnementer":
- Forsikringer: Har du dobbeltdækning, fx rejseforsikring både via indboforsikring og betalingskort? Passer selvrisikoen til din opsparing? Spørg dit forsikringsselskab, hvad du er dækket af.
- Fagforening og a-kasse: Det er to forskellige ting. Vurdér dem hver for sig, men opsig aldrig a-kassen uden at kende konsekvenserne for din ret til dagpenge.
- Foreninger og klubber: Bruger du dem stadig?
Gør det til en vane
Gentag tjekket en eller to gange om året. Et godt tidspunkt er januar, hvor mange priser reguleres, og efter sommerferien, hvor prøveperioder fra ferien ofte er gået over til betaling.
Kort sagt
Find alle abonnementer i kontoudtog, app-butik og mail, regn om til årspris, og sortér i behold, nedgradér og opsig. De penge, du frigør, kan gå direkte til en nødopsparing eller ind i dit budget. Se også, hvordan du tjekker de store faste aftaler i skift el- og teleaftale.