Skift el- og teleaftale: sådan tjekker du, om du betaler for meget

Strøm, mobil og internet er typiske "sæt og glem"-udgifter. Man vælger en aftale, sætter betalingen på automatik og kigger aldrig på den igen. Men priser og vilkår ændrer sig, og den aftale, der var god for tre år siden, er ikke nødvendigvis god i dag. En time med regningerne foran dig kan være en af de bedst betalte timer i året.

Elaftalen: hvad betaler du egentlig for?

Elregningen består af flere dele, og kun nogle af dem kan du påvirke ved at skifte selskab:

• Selve strømmen og eventuelle tillæg og abonnement hos dit elhandelsselskab – her kan du vælge frit.
• Nettarif og transport hos det lokale netselskab – det er bestemt af, hvor du bor, og kan ikke vælges.
• Afgifter og moms – de er de samme, uanset hvor du køber strømmen.

Når du sammenligner, er det derfor elhandelsdelen, du skal kigge på: prisen pr. kWh, det faste månedlige abonnement og eventuelle tillæg oven i spotprisen.

Fast pris eller variabel pris?

• Variabel pris (spotpris) følger markedet time for time. Den kan være billig, især hvis du flytter forbrug som opvask, vask og opladning til timer med lave priser – men den kan også stige kraftigt.
• Fast pris giver forudsigelighed. Du betaler for trygheden, og prisen er ofte højere end gennemsnittet for spotprisen.

Der er ikke ét rigtigt svar. Vælg det, der passer til dit budget og din tålmodighed med at følge med i priserne.

Sådan sammenligner du

1. Find dit årsforbrug i kWh på den seneste årsopgørelse eller i netselskabets app.
2. Notér dit nuværende abonnement og tillæg pr. kWh.
3. Brug en uafhængig prisberegner, fx Forsyningstilsynets elpris-oversigt, og tast dit forbrug ind.
4. Læs vilkårene: binding, opsigelsesvarsel, gebyrer og om der er tale om introduktionspris.

Selve skiftet klares typisk af det nye selskab, og strømmen fortsætter uden afbrydelse – det er kun regningen, der skifter afsender.

Mobil og internet

Betal for det, du bruger

Kig på dit faktiske dataforbrug de sidste måneder – det kan ses i din telefon eller hos udbyderen. Mange betaler for langt mere data, end de bruger, især hvis de har wi-fi hjemme og på arbejdet.

Binding og opsigelse

For forbrugere må en bindingsperiode på et teleabonnement højst være seks måneder. Når den er udløbet, kan du opsige efter det varsel, der står i aftalen. Tjek dine vilkår, før du skifter, så du ikke betaler for to abonnementer samtidig.

Husk de skjulte poster

• Telefon på afbetaling gemt i abonnementet – hvad koster selve abonnementet, når telefonen er betalt?
• Tillægstjenester som musik, streaming eller ekstra numre, du har glemt.
• Prisstigninger – udbydere skal varsle ændringer, men varslerne drukner let i indbakken.

Internet derhjemme

Hastighed koster. Til almindelig streaming, videomøder og surf i en lille husstand er det sjældent nødvendigt med den hurtigste forbindelse. Tjek også, om du kan få en anden teknologi på adressen (fiber, kabel, mobilt bredbånd), som er billigere for samme behov.

Ring og spørg

Det lyder gammeldags, men det virker ofte: Ring til din nuværende udbyder, fortæl at du overvejer at skifte, og spørg, om de har en bedre aftale. Hav et konkret tilbud fra en anden udbyder klar. Uanset svaret har du nu tal at træffe beslutningen på.

En årlig rutine

Sæt en fast dato i kalenderen – fx i januar – hvor du gennemgår:

• elaftalen
• mobilabonnementer for hele husstanden
• internet og tv-pakke
• forsikringer (se også vores abonnementstjek)

Kort sagt

Du kan ikke ændre netselskabet eller afgifterne, men du kan vælge elhandelsselskab, abonnementsstørrelse og datapakke. Sammenlign med dit faktiske forbrug, læs vilkårene for binding og gebyrer, og gør det til en årlig vane. Flere idéer til at sænke de faste boligudgifter finder du på siden spar på boligen.